Clepsydra pillet op...


Jeg har for længe siden lært, at hvis jeg ikke elsker, det jeg har strikket, så kan jeg ligeså godt pille det op og strikke noget andet. Sådan havde jeg det med Clepsydra - jeg syntes, at garnet og modellen ikke passede sammen og da jeg var næsten færdig med forstykket, holdt jeg det op foran mig selv og kunne se, at kjolen var alt for lang - jeg er jo kun 165 cm høj, så tingene bliver hurtigt for lange.

Når jeg er i tvivl om mit tøj, spørger jeg mand og børn om, hvad de syntes og de var enige med mig. Derfor tog jeg konsekvensen af det og pillede det hele op - mange timers arbejde, men bedre end at gøre den færdig.

Jeg elsker jo min Marilyn vinkelbluse, så jeg har slået op til sådan en i stedet. Så ved jeg da, at jeg kommer til at elsker det jeg laver.
Garnet har en lanolinrester i sig og er lidt kras, men jeg håber at kunne vaske det ud på en eller anden måde, når jeg har strikket blusen færdig - der er nogen der siger man skal bruge shampoo, andre siger eddike - Ved du det?

Nu vil jeg i hvert fald tilbage til pindene og udnytte det elendige vejr vi har i øjeblikket

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag