Anmeldelse: Eventyrlige korssting


Denne fine bog er endnu et kup jeg gjorde på bogudsalget. Jeg har kun en enkelt bog med korssting i min krea-bog-samling, som jeg efterhånden har haft i mange år.

Eventyrlige korssting er skrevet af den engelske blogger Sophie Simpson. I den danske version er det Tine Wessel der står bag.

Bogens udtryk er meget enkelt og rustikt. Forfatteren tager os med ind i et univers med referencer til eventyrenes verden med den store stygge ulv, prinsesser og riddere.
Mønstrene er hovedsageligt i en enkelt farve eller ganske få farver. Indledningen har et udmærket metodeafsnit med gode illustrationer, så nybegynderne også kan være med. Generelt er bogen gennemsyret af en vis ordenlighed og grundighed med masser af lækre billeder og en lille fortælleing til hvert motiv.
Forfatteren tager korsstinget med tilbage til en mere enkelt tid og motiverne ville passe fint ind i en moderne, nordisk bolig.

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag