Ellen kjole

Jeg har nydt at strikke den her, fordi man hele tiden sidder og tænker "hvilken farve skal jeg strikke de næste 3 omg i" og det fik den til at flyve af pindene.

Kjolen er strikket på en pind 4 og er meget fin og tynd, så jeg vil kunne bruge den på kølige sommerdage og ja, resten af året.

Jeg har brugt en del af mine rester - men ikke alle... og jeg har brugt mange forskellige kvaliteter f.eks. Rasmillas yndlingsgarn, Organic 365, Camaroses pimabomuld og Coast fra Garnpusher

Det eneste jeg vil anbefale dig når du vælger garn, er ikke at blive alt for kreativ - prøv at finde garner, som har nogenlunde samme tykkelse/løbelængde - hvis du ikke vil have det hele til at skrige til hinanden, så hold dig indenfor en begrænset farveskala med en kontrast - jeg holdt mig til blå/grønne/hvide/grå toner med orange/gul som kontrast... find din egen skala...


Du finder opskriften her... 

Jeg håber, du har en masse rester, så du kan strikke dig en stribet kjole - og hvis ikke, så hyg dig med det du nu har på pindene

 - Mette Marie

Kommentarer

Tove Kjærsgaard sagde…
Hej
Det er dog en fantastisk kjole du har fået lavet dig dér.Tillykke med den. Det er inspiration til min næste strikkede kjole. (Jeg har lavet en med korte ærmer)
Venlig hilsen Tove KJærsgaard

Populære opslag