Klar til foråret?

Vi købte jo vores hjem i december 2013 med den klare aftale, at vi ville holde haven, men vi ville ikke lade den diktere vores liv, tage mere tid end vi havde lyst til eller give os dårlig samvittighed.
Den aftale har vi faktisk holdt. Vi bruger et par dage om året på at klippe ned og ordne større ting. Erik slår græsset, gøder og giver kalk, men vi har et meget afslappet forhold til haven.

Her i Påsken har Erik haft en del fri og en af de ting, som vi gerne ville have gjort var at sprede flis i flere af bedende, så ukrudtet ikke overmander os.
Det endte vi med at bruge mere eller mindre 2 dage på.
Her skal det måske indskydes af haven er omkring 8000 kvm stor, så det er ikke en have, det er en park. Husets tidligere ejere var virkelig havemennesker og brugte meget tid i haven i løbet af de 23 år de boede her.
Heldigvis for os vidste de, hvad de lavede, for haven er i store træk vedligeholdelsefri. Der er ingen sort jord, køkkenhave eller andre tossestreger.


Til gengæld er der mange, hyggelige hjørner og steder man kan indrette og bruge til opholde sig i - eks. min højt elskede overdækkede terasse, som jeg bruger som udestue.


Haven er delt op i "rum" og et af de rum er vores frugthave, hvor der står 4 æbletræer, 1 blomme og 1 pæretræ. Det er også her Livas sandkasse bor og trampolinen skal også snart flytte herned. Frugthaven har heldigvis sin egen terrasse, som jeg skal have indrettet, så jeg kan sidde der og strikke mens hun leger. Det er en af de hyggelige haveprojekter.

Påsken har ikke budt på "strik-ude"-vejr, men jeg håber det kommer, så jeg kan vise jer, hvad jeg mener.

 - Mette Marie

Kommentarer

Populære opslag