Clara nederdel

Min niece skal konfirmeres i slutningen af april og når man skal til den slags, har jeg lært hjemmefra,
at man skal tage pænt tøj på - og gerne nyt... Så jeg var i påsken ude og shoppe med Politibetjenten og Terroristen - og ved et mirakel, så fik vi alle tre fundet noget der kunne gå an... Men der var bare ingenting til Rejen. Så jeg gik i tænkeboks og i løbet af Påsken kom den her idé til mig.

Jeg ville lave en nederdel med bindebånd til hende - i et fint hulmønster, som jeg også har brugt til Lilly kjolen (der er lige et hængeparti der).
Jeg brugte målene fra Marcus bukserne til at graduere op til en str. 80 (og så skulle den jo være hjemme), men at ukendte årsager, så endte denne her nederdel med at være så stor, at Terroristen kan passe den... og hun er blevet rigtig glad for den.

Apropos Marcus bukserne, så har jeg fået en henvendelse på dem... Der er en svigerdatter som åbenbart også syntes modellen er god, så svigermor (ja ikke min) vil gerne lave dem i str. 80... Og der er jo heldigvis den str. Rejen er lige nu, så det bliver næste projekt... altså når jeg HAR afsluttet den nederdel og den kjole jeg lige pt. har gang i...

Men tilbage til Clara nederdelen... Den tog mig 3 aftener at strikke (i str. 10), så det er et overskueligt projekt. Og når der ikke skal mere garn til, så kan det være et resteprojekt... Hvem har ikke 3 nøgler bomuldsgarn til en sommernederdel...
Og... der er faktisk ikke ret mange modeller til børn/tweens, så ja, her et en ting til dem... selvom det jo ikke var med vilje, at den blev denne størrelse...

Opskrift

Str: 8(10)12(14)
Garn: Anna og Claras Cotton Yarn (100% bomuld / 50g = 160 m): 150 g
 
Pind: 3,5 mm rundpind, 40 og 60 cm lang.
 
Slå 128(144)160(176) m op på rundpind 3,5. Strik 4 omg rib (2r, 2vr).
Nu skal du lave snørrehuller: Strik 2 r, *luk 2 m af, 2r* (så alle vrangstriber lukkes af). Gentag fra * til * omg rundt.
Strik *2r, slå 2 m op*. Gentag fra * til * omg rundt så du slår 2 nye masker op der hvor du lukkede af på forrige pind
Fortsæt i rib (2r, 2vr) til arbejdet måler 5 cm.
 
Nu påbegyndes mønster:
Pind 1: 1 omg ret
Pind 2: *1r, 2r sm, 4 r, slå om p, 2 r, slå om p, 4 r, 2 drejet r sm, 1r*. Gentag fra * til * omg rundt.
Gentag disse 2 pinde til arb måler 7(7)8(8) cm. Afslut med 1 omg. ret.
 
1. udtagning: *7r, slå om p, 2 r, slå om p, 7r*. Gentag fra * til * omg rundt.
Pind 1: 1 omg ret
Pind 2: *1r, 2r sm, 5r, slå om p, 2r, slå om p, 5r, 2 drejer r sm, 1r*. Gentag fra * til * omg rundt.
Gentag disse 2 pinde til arb måler 9(10)10(11) cm. Afslut med 1 omg ret
 
2. udtagning: *8r, slå om p, 2r, slå om pind, 8r*. Gentag fra * til * omg rundt
Pind 1: 1 omg ret
Pind 2: *1r, 2r sm, 6r, slå om p, 2r, slå om p, 6r, 2 drejet r sm, 1r*. Gentag fra * til * omg rundt
Gentag disse to pinde til arb måler 11(12)13(14) cm. Afslut med 1 omg ret
3. udtagning: *9r, slå om p, 2r, slå om pind, 9r*. Gentag fra * til * omg rundt
Pind 1: 1 omg ret
Pind 2: *1r, 2r sm, 7r, slå om p, 2r, slå om p, 7r, 2 drejet r sm, 1r*. Gentag fra * til * omg rundt
Gentag disse to pinde til arb måler 14(15)16(17) cm

Hvis du syntes det er ved at være lidt svært at have alle maskerne på pinden nu, så skift til en rundpind 3,5 - 60 cm lang.
 
4. udtagning: *10r, slå om p, 2r, slå om pind, 10r*. Gentag fra * til * omg rundt
Pind 1: 1 omg ret
Pind 2: *1r, 2r sm, 8r, slå om p, 2r, slå om p, 8r, 2 drejet r sm, 1r*. Gentag fra * til * omg rundt
Gentag disse to pinde til arb måler 17(19)20(22) cm
5. udtagning: *11r, slå om p, 2r, slå om pind,11r*. Gentag fra * til * omg rundt
Pind 1: 1 omg ret
Pind 2: *1r, 2r sm, 9r, slå om p, 2r, slå om p, 9r, 2 drejet r sm, 1r*. Gentag fra * til * omg rundt
Gentag disse to pinde til arb måler 20(23)25(27) cm
 
6. udtagning: *12r, slå om p, 2r, slå om pind, 12r*. Gentag fra * til * omg rundt
Pind 1: 1 omg ret
Pind 2: *1r, 2r sm, 10r, slå om p, 2r, slå om p, 10r, 2 drejet r sm, 1r*. Gentag fra * til * omg rundt
Gentag disse to pinde til arb måler 24(28)32(34) cm
 
Strik 4 pinde perlestrik. Luk af 
 
 Nederdelen er ligesom Marcus buksen lukket med et bindebånd strikket på pind 2,5 med "Ideas daily 8/4" (100% bomuld / 50g = 170 m) (Købt i Super Brugsen (Coop.dk)). Jeg slog 5 masker op og strikkede med denne metode til snoren var 70(75)80(85) cm lang

Jeg ville nok ikke lave nederdelen kortere, men den kunne være fin i en længere model. Så fortsætter man jo "bare" med at tage ud med jævne mellemrum for hver 4-7 cm alt efter størrelsen.

Jeg håber der er nogen, som kunne tænke sig en fin nederdel... Terroristen her er normalt en str. 146 (hun er 136 cm høj og vejer ca. 34 kg, så helt perfekt i mine øjne) og den sidder så fint på hende.
Send en kommentar

Populære indlæg