Domino hjerte

Til kreative dage i Fredericia så jeg en del strikkede hjerter - også dominostrikkede hjerter, og jeg tænkte, at det kunne jeg nok godt lave en hæderlig opskrift på.

Jeg har strikket hjertet i et garn, jeg nok aldrig ville bruge til beklædning, da det er så kunstigt som det kan lade sig gøre.

Hvis du ikke tidligere har strikket dominostrik, kan du se, hvordan man gør her...
Jeg kan varmt anbefale Vivian Høxbros bog "Dominostrik" som opslagsværk og inspiration

Opskrift

Str: 16 x 16 cm

Garn: Coats Red Heart Baby (100% akryl / 50 g = 190 m)
 
Pind: 3 mm
 
 
 
Som du kan se på tegningen, så starter man i et hjørne med at strikke 15 m op på pind 3. Strik 2 firkanter i rød, så en hvid, 2 røde, 1 hvid, 2 røde og en halv i rød.
 
Næste stribe/række starter med 1 firkant slået op og strikket løs, før den strikkes på den første række/stribe. Skift farve efter tegningen
 
3. stribe startes med at du strikker 7 m op og slår de næste 8 op langs den 2. firkant på forrige række (se tegningen) - følg tegningen og slut med en halv rød som strikkes således:
Strik 15 m op langs den sidste firkant i 3. række og den sidste firkant i 2. række
1. p: 14 ret, 1 vrang
2. p: 1 m løs af, 5 ret, 1 m løs af, 2 ret sammen, træk den løse over den sammenstrikkede, 5 ret, 1 vrang
3. pind: 1 m løs af, 1 ret, træk den løse over den retstrikkede, 10 ret, 1 vrang
4. pind: 1 m løs af, 1 ret, træk den løse over den retstrikkede, 3 ret, 1 m løs af, 2 ret sammen, træk den løse over den sammenstrikkede, 3 ret, 1 vrang
5. pind: 1 m løs af, 1 ret, træk den løse over den retstrikkede, 5 ret, 1 vrang
6. pind: 1 m løs af, 1 ret, træk den løse over den retstrikkede, 1 ret, 1 m løs af, 2 ret sammen, træk den løse over den sammenstrikkede, 1 ret, 1 vrang
7. pind: 1 m løs af, 1 ret, træk den løse over den retstrikkede, 1 ret, 1 vrang
8. pind: 1 m løs af, 2 ret sammen, træk den løse over den sammenstrikkede.
Bryd garnet
 
 
Du strikket nu de sidste 2 røde trekanter i begyndelsen af 1. og 3. stribe (se pilene på tegningen)
 
De 2 sidste striber i hvid strikkes nu (se pilen)
4. række består af 6 hvide firkanter, hvor den første startes med at strikke 7 m op og slå de sidste 8 m op langs siden af 3. række ved den 2 firkant (se tegning ovenfor)
 
5. række: slå 8 m op langs den første firkant i 4. række.
1. pind: 7 ret, 1 vr
2. pind: 1 m løs af, 2 ret sammen, 4 ret, 1 vrang
3. pind: 1 m løs af, 5 ret, 1 vrang
4. pind: 1 m løs af, 2 ret sammen, 3 ret, 1 vrang
5. pind: 1 m løs af, 4 ret, 1 vrang
6. pind: 1 m løs af, 2 ret sammen, 2 ret, 1 vrang
7. pind: 1 m løs af, 3 ret, 1 vrang
8. pind: 1 m løs af, 2 ret sammen, 1 ret, 1 vrang
9. pind: 1 m løs af, 2 ret, 1 vrang
10. pind: 1 m løs af 2 ret sammen, 1 vrang
11. pind: 1 m løs af, 1 ret, 1 vrang
12. pind: 1 m løs af 2 ret sammen
13. pind: 1 m løs af, 1 vrang
14. pind: 2 ret sammen
 
Fortsæt efter tegningen
 
Hank:
Slå 6 m op på pind 3 og strik ret til hanken er 16 cm lang. Luk af
 
Fold hjertet og sy siden sammen på indersiden med madrassting
Sy hanken i hjertet og hæft alle ender
 
 
Glædelig jul til jer alle
 

Kommentarer

Populære opslag