Om at farve i hånden

Jeg fik et fint sjal af min mor i julegave, men råhvidt er ikke lige min farve og da det er et arvestykke - på en måde, så var den eneste mulighed at farve det, hvis det skulle komme i brug.

Sjalet er købt hos Aagård tekstil håndværk, som ligger lige udenfor Hurup på Thy. Det er et ret fantastisk sted og helt klart et besøg værd.
Jeg arbejdede der i 5 uger som en del af min uddannelse og det var en sjov oplevelse.

Jeg har meget farvet tøj og jeg er god til at købe alt muligt andet end sort, så sjalet skulle være sort.

På pakken stod det, at pulveret kunne farve 250 g helt sort og hvis der var mere stof end det, ville det så blive lysere.
Jeg brugte kun 1 pakke, men skulle sjalet ha' været helt sort, skulle jeg nok ha brugt 3 pakker - mindst... man blive klog af skade.





Det var ikke så bøvlet eller svinet at farve i hånden, som jeg havde frygtet, men det tog ret lang tid... et par timer ca.

Sjalet var meget løst vævet og i processen blev det lidt stampet, men det ser stadig pænt ud. Og så blev den slet ikke sort, men nærmere grå-blå...

Efter farvebadet skulle det skylles flere gange og så vaskes (ikke underligt det blev lidt stampet). Jeg vaskede det også i hånden, så jeg vil ikke vide, hvor meget vand jeg brugt i sidste ende.


Åbenbart mere vand end mit afløb kunne klare...



Jeg lagde det til tørre på tørrestativet ovenpå et håndklæde.

Sjalet er blevet lidt ujævnt i kanten, men uld er et levende materiale, så det er allerede blevet bedre...

Og er man højgravid som jeg, så er det dejligt med et sjal, som kan dække skuldrene

Jeg håber ikke, jeg bliver nødt til at vaske det igen, for det har det ikke haft godt af. Sjalet er lavet af 70% mohair/25% uld (det giver ikke 100, men det er det der står i sjalet)

Nu håber jeg, at jeg får det brugt rigtig meget

Kommentarer

Populære opslag