Hvorfor skal man have børn? Hvorfor fik jeg børn?

Jeg læste for nyligt, at mange kvinder, som vælger børn fra hele tiden skal begrunde deres valg.

Det er ikke en nyhed for mig. Jeg har selv 2 veninder og en søster, som pt. ikke har børn.

Den ene veninde er nu, efter 2 års fertilitetsbehandling, gravid. Det ikke at være i stand til at blive gravid når man vil det, det kender vi alle en eller anden, som kæmper med. Mit hjerte bløder for alle jer, for det må være det mest forfærdelige i hele verden. Min veninde har dog holdt fanen højt hele vejen igennem (hun er SÅ sej) og hun har hele tiden følt, at det gik den rigtige vej (hvor jeg hele tiden tænkte "endnu et tilbageslag")
Står man i den situation, afføder spørgsmålet "hvorfor har du ikke børn" svaret "fordi jeg ikke kan" - i hvert fald hvis det er hende man spør'. Jeg har også hørt om kvinder, som skjulte og skammede sig over deres fertilitetsproblemer. Det er jo også hjerteskærende. Det kan jo aldrig være kvindens skyld, at hun har PCO, mangler en æggestok eller har problemer med at holde på et foster - eller hvad der nu er i vejen. Jo, jeg kan godt forstå, at man bliver ramt på sin kvindelige identitet, men børn er ikke det, der gør mig til kvinde - det er genetisk betinget ;-)

Den anden veninde, som også pt. ikke har børn i en alder af 31, har ikke opgivet håbet. Hun vil bare ikke have dem alene. Ham der "Mr. Right" er ikke dukket op på scenen endnu og ja, så længe han ikke er det, så er der andre ting hun kan gøre, som giver hendes liv mening.
På den måde, er det for hende ikke er fravalg, men en ide om, at børn skal have en far og en mor, som standser hende og jeg er faktisk, hvor gammeldags det end lyder enig med hende langt hen af vejen.
Ved at vælge, at være alene-mor, vælger man også at tage alle bekymringer, sorger og glæder alene. Man vælger at løfte den opgave og det ansvar det er at have et barn alene. Jeg tænker ikke, at barnet tager skade, men det er hårdt at være alene om at være forælder og hatten af for jer der gør det.

Min veninde har i en periode, hvor livet faldt hende lidt hårdt, overvejet at droppe ønsket om børn, men det kunne hun ikke. Den ulogiske drift, som gør at vi får børn, den kunne hun ikke få til at gå væk ved ren viljekraft.

Og helt ulogisk er det så, når min søster siger hun ikke har lyst til at få børn, så forstår de det ikke... For når vi forstår, at man har lyst og brænder for at få børn, hvorfor kan vi så ikke forstå det modsatte?
Min søster kan godt lide børn. Og de kan lide hende. Mine piger er glade for deres moster og min søster har en god veninde, med en lille dreng på 1-2 år, som hun besøger jævnligt (hun er "tante" til ham - det er da meget hyggeligt).
Men derfra - fra at være hygge-moster og lege-tante - til at være mor, der er et stykke, det ved alle vi som er det. Og derfor forstår jeg ikke, hvor kvinder skal tilsvines og kaldes unaturlige og den slags, bare fordi de IKKE vil det samme som alle andre. Tænk over det - vi gør alle ting, som ikke giver mening for andre, men som er meningsfulde for os.


Der er faktisk ikke nogen, som nogen sinde har spurgt mig, hvorfor jeg ville have børn, for alle mine piger er ønskebørn og meget planlagte.
Jeg var 21, da jeg fik lysten til at få børn. Jeg drømte ikke om at blive mor, da jeg var barn. Det lå ligesom bare i kortene, at det gjorde man. Jeg fik ideen, på foranledning af min daværende kæreste (nuværende ex-mand). Vi var til konfirmation og der var den yndigste lille gut med. Han havde taget hele selskabet med storm. Vi snakkede om ham længe efter og pludselig kom ideen "Hey! skal vi ikke få en selv". Det lyder som om det var en hundehvalp og set i bagklogskabens klare lys, så vidste vi ikke, hvad vi gik ind til.

Jeg har dog flere gange skulle besvare spørgsmålet "hvorfor fik du børn så tidligt?" (for det må man jo gerne spørge om... tænker I nogen sinde, hvem der laver reglerne for, hvad man må og ikke må spørge om?)

Hmm... Jeg fik børn i en ung alder, fordi jeg havde lyst. Fordi det passede ind i de tanker, jeg havde om mit liv og det jeg ville. Jeg tænkte, at hvis jeg får mine børn nu, så skal jeg ikke have dem, når jeg skal ud og finde arbejde og det vil gøre mig mere attraktiv på arbejdsmarkedet.
Det skal siges, at det har sine fordele og ulemper at få sine børn tidligt og imens man læser.

Jeg kan se, at de kvinder, som får deres børn i deres tidlige og midt i 20'erne, har en tendens til, at de skal vise at de kan. De unge mødre har gjort, at man vil bevise, at man kan. Der var ingen "De unge mødre" da jeg blev mor i 2003. Jeg kunne bare mærke på omgivelserne, at jeg skulle vise, at jeg kunne og at jeg var en bedre mor end hende på 32.
Jeg kan se at det samme gør sig gældende for mange andre jeg har mødt. Der må ikke være en finger at sætte på vores børns opdragelse.
Nu tænker nogen måske, at det lyder som et præstige projekt a la det mange 30+ kvinder har, men der er en markant forskel. Jeg havde ingen skrubler med at putte Julia i tøj fra Føtex, H&M eller Bilka. Hun fik ikke økologisk noget som helst. Hun måtte gerne være den sidste til at kravle og var der noget jeg ikke kunne finde ud af, så ringede jeg til min mor og spurgte.
Jeg satte en ære i, at hun var mit ansvar og hendes far skulle også lære at passe hende på lige vilkår med mig.
I det hele taget, var alle valg meget gennemtænkte og jeg så langt frem. Om det er aldersbetinget eller om det grunder i min personlighed, ved jeg ikke.

Ser jeg bagud, så ved jeg, at jeg gjorde mit bedste og jeg er stolt af mine piger og de unge damer de er blevet.

Jeg håber da (selvfølgelig), at pigerne vil have børn, når den tid kommer engang, men jeg vil ikke anbefale nogen at blive mor som 22 årig. Det er tidligt. Jeg håber de er et par år ældre. Men hvis mine piger ikke får børn, gifter sig med en kvinde eller vælger en uddannelse, som ikke er præsigefuld, så er det okay med mig, bare de er glade. Der er børn, heteroseksuelle og professorer nok i verden.

Jeg håber, at vi er i en brydningstid, hvor kvinder kan få lov til selv at vælge moderskabet til eller fra uden løftede øjenbryn eller lange forklaringer.

Kommentarer

Populære opslag