Babyseng - et fint arvestykke

Bonderøven og jeg har arvet denne her super fine babyseng fra hans forældre. Den er blevet brug i familien siden 1962 og har i en del år været weekendseng for Bonderøvens børn, som nu er for store til den. Min svigermor tilbød os den, som om den ikke var noget særligt, men det er jeg nu ikke enig i.



Sengen trængte dog til en kraftig overhaling (dog ikke rengøring - det havde svigermor sørget for - hun er en knag) Indtrækket skreg 1980 (bæk/bølge med bamser - ikke lige min stil) og madrassen var muligvis ældre... Den var "skør", i ved stadiet lige før den begynder at smuldre.

Som jeg har blogget om før, så har jeg bestil madras og sengerand fra Skumhuset og efter en tur til Videbæk stof og sycenter, havde jeg alle materialerne til at gøre sengen (næsten) færdig. Når jeg skriver næste, så er det fordi der stadig mangler en plade i bunden, som Bonderøven kommer til at lave... snart...

Jeg har betrukket madras og sengerand med den samme metervare. Madrassen har jeg betrukket uden lynlås, men med et overlap. På den måde sparede jeg både at købe og sætte en lynlås i. Jeg vaskede stoffet, før jeg klippede det. Det burde man jo altid gøre, men det kommer jeg ofte fra. Jeg har lavet betrækket ca. 1 cm større på begge led end madrassen egentlig er. Det gjorde jeg for at være sikker på, at jeg kunne trække betrækket på. Om det var nødvendigt, kan muligvis diskuteres, men jeg erfarede, da jeg betrak puslehynden at der ikke skal meget til, for på den havde jeg 5 cm for meget og det duede slet ikke. Jeg syr for lidt...

Sengeranden er jo meget lang, så den brugte jeg resten af stoffet på. Og jeg som troede, jeg havde købt alt for meget. Jeg klippede det hele, så sammensyningen kom til at være på den ene langside, så sengeranden står på den. Jeg syede enderne sammen og et stykke langs bunden, stoppede skumranden i og syede resten af hullet i hånden. Det eneste jeg er træt af ved det er, at jeg ikke kan vaske den i maskinen, med mindre jeg enten stopper hele molevitten i maskinen eller sprætter hullet op og syr det igen bagefter... Lad os håbe Lillesøster ikke får for vane at gylpe på den...

Men! selvom der mangler bundpladen, så kunne jeg ikke nære mig og jeg har redt sengen til Lillesøster... så har hun da noget at sove i. Lige nu står den i stuen og venter på hende... lige nu er der lang tid til marts...