Julegaver fra min mor - arvestykker


Så skriver vi 27. December og julen er vel overstået. Pigerne er sendt hjem til deres fra for at holde jul, Bonderøven og jeg er faldet i sofaen - han med en bog og jeg kan i stedet nyde mine julegaver (som også indeholder bøger).

For efterhånden nogen år siden flyttede mine forældre fra et stort hus på over 200 kvm til et mindre hus i midtbyen. Om det er grunden til, at min mor startede med at dele ud af arvegodset eller ej ved jeg ikke, for jeg fik aldrig en grund.
I hvert fald så har jeg igennem de sidste par år modtaget forskellige ting fra mine bedsteforældre, oldeforældre og egne forældre. På billedet ovenover er det min farmors kobberkedel og lille bitte morter (der var også en lille bitte pande og munkepande, men dem fik min søster). Billedrammerne har min oldefar Jens Brunsgaard Kokholm lavet. Han var smed i Ølby (som ligger ved Struer). Billederne er af min bror og jeg...
Lysestagerne og den lille gryde stod fremme (sammen med rammerne og morteren) i mit barndomshjem, men hvor de stammer fra ved jeg faktisk ikke.
Heldigvis er jeg helt med på Kobber-bølgen og syntes at tingene er smukke og jeg elsker at de har en historie, som nye ting jo ikke har.


Billedet her er noget så gammeldags som mine egne forsølvede babysko. Det gjorde man åbenbart engang. Den ene stod hos min farmor (sammen med alle mine søskendes, kusiners og fætres) og den anden stod hjemme hos os. Da min farmor døde, kom alle skoene så tilbage til forældrene og ja, nu har jeg fået mine egen i julegave.
Sutten er fra min storebror, som døde som spæd. Det er en af de få ting, som mine forældre beholdt efter ham. Den har stor affektionsværdi for mig.

Denne vase (fra Royal Copenhagen) forelskede min søster sig i sidste år. Min havde to og ja, den ene bor så hos mig.

Jeg er ikke helt så forelsket, men den er kønnere end en del 70'er keramik og den står også fremme. Heldigvis er den rimelig enkel og passer nogenlunde ind i vores (min) stil.

Da jeg pakkede den ud sidste år, vidste jeg ikke rigtig, hvordan jeg skulle reagere og da det var det første år, jeg skulle holde jul med mine svigerforældre, var jeg nød til at forklare de lidt underlige gaver jeg åbnede (nogen år har det tenderet hadegaver så som ødelagte æggeure). I år var det fine ting og sager.

Min søster er kommet med på Wiinblad-bølgen og det har min mor også samlet på dengang det kom frem. Derfor pakkede hun en del Wiinblad porcelæn ud i år. Hun er dog ikke vild med det multifarvede han har lavet, så det frygtede jeg kom min vej, men jeg slap heldigvis...


I år lå der også lidt sjovt under træet. Bl.a. denne bordløber, som åbenbart er fra min farmors hjem og nok også lavet af hende. Den skal helt sikkert have en hædersplads næste år til jul, men den er ikke lige min stil...

Og den skal jo opbevares nænsomt og frem for alt tørt og lugtfrit, da den er af hør/uld, som både tager fugt og lugt til sig. Det bliver en fest.

Men igen, den er et hyggeligt minde om min seje farmor, som jeg har stor beundring for.


Jeg ved godt, at der sikkert sidder en del, som vil modsige mig i dette, men disse dækkeservietter og mundservietter er helt klart årets hadegave.

På billedet ser de mere røde ud end de er i virkeligheden. De er en mellemting imellem rustrøde og mørk koral.
Jeg kommer nok aldrig til at bruge dem.

Men min mor ved også, at jeg ALDRIG vil kunne skille mig af med dem. Hvorfor? jo, jeg ved at Helga, som har syet dem, har brugt timer på at lave dem. Jeg kan nemlig selv sy de her hardanger og ved det tager 100 år. Og teknikken er SÅ smuk. Helga var super dygtig og produktiv. Men farven... Jeg burde nok bruge dem...


De sidste ting jeg vil vise jer, er mine julegaver fra sidste år. Disse messing ting, en lysestage og tallerkenen, stod også fremme i mit barndomshjem. Jeg er desværre ikke med på messing-bølgen, så jo, de står fremme, men jeg syntes det er ærgerligt, at de ikke er kobber, så de passede til de fine kobber-ting. Men de er fine.

At modtage disse arvestykker gør det lidt sjovt at pakke julegaver op, for jeg får også "nye" ting, så man ved aldrig hvilke folder ansigtet skal lægges i og min søster og jeg taler en del om det i løbet af november og december - hun gør rent hos min mor og ser tingene forsvinde (efter hun har pudset dem). Om jeg vil videreføre traditionen engang, ved jeg ikke.

Jeg håber I også har et par tossede juletraditioner og har haft en god jul derude...

Kommentarer

Populære opslag