Bevidste valg

Jeg har lige set programmet på DR1 om Læsø, og det har sat nogen tanker i gang.

Jeg har da fuld forståelse for, at der i et øsamfund ikke er mange jobs. Det er der vist ingen steder i tiden ;-) men... Når man ikke kun på de danske øer, men også i mindre byer, har svært ved at tiltrække nyt blod, så tror jeg altså det handler om valg og at man ikke ser de muligheder der ligger foran en.

Jeg er nok ikke verdens bedste eksempel. Jeg fandt trods alt ikke en mand, som bor på Thy eller lignende, men jeg holdt mine muligheder åbne. Jeg prøvede virkelig at glemme alle fordomme og tage bevidste, gennemtænkte valg.

Jeg er bare så træt af at høre på piger/kvinder, som ikke kan se skoven for bare træer. Som vil blæse og have mel i munden. Og som ikke vil gå på kompromis.
Helt ærligt! Så vælg dog! Vil du arbejde på at få et anderledes liv, end du har nu, eller vil du fortsætte af den vej du er på? Somme tider bliver man nødt til at vælge. For jo, der findes kvinder, som har det hele og det har de vel fortjent. Men jeg ved bare, at man må vælge sin første prioritet, og så må man.arbejde for det.
Ja! Arbejde for det. Hvis du vil ha familie og børn, så læg dig i selen. Tag en chance. Og stå ved det. Hvis ikke overfor andre, så overfor dig selv!
Hvis du vil ændre din arbejdssituation, så kom i gang! Det er aldrig for sent. Lad vær med at vente på, at lykken skal tilsmile dig. Stil dig først i køen. Bring nogen ofre. Glem aldrig dit mål. Den lige vej er måske ikke for dig.

Jeg siger bare, at livet skal leves nu! At vi må arbejde for vores drømme. Og for **** husk dig selv og de små glæder i hverdagen. Kys manden i dit liv. Gi din veninde et kram. Forelsk dig i et træ. Fryd dig over de smukke til i dit hjem. Og SMIL!
Det er ikk så slemt endda ;-)

Kommentarer

dqpage sagde…
Jeg så desværre ikke udsendelsen,
men jeg er sikker på du har ret i, at man må sætte sig et mål og gå efter det :o)
mvh Mona
Unknown sagde…
Det er åbenbart en.serie... Overvejer at se den næste også....

Populære opslag