Min efteruddannelse

Som jeg skrev i søndags, så er jeg i gang med et efteruddanelsesforløb. Meningen er at jeg skal til at undervise ordblinde, men om det bli'r efter sommerferien allerede, det vides ikke. Sådan er det på VUC. Vi ved ikke hvor mange kursister vi har før vi står der. Det er det spændende og lidt frustrende ved det her job...

Når men tilbage til mit PD modul... Jeg læser en del om læsning, skrivning og stavning i tiden og lærer om en masse nye teoretikere som Elbro, Arnbak, Ehri, Bråten og mange flere. Læsning er jo oppe i tiden - vi skal være bedre en kineserne... Men jeg får ogås et gensyn med gamle kendinge og det er ret fint, for så får jeg lige genopfrisket, hvorfor jeg kunne li' dem til at begynde med... så Luhmann, Bakhtin, Dysthe og Piaget er ogås på menuen.
Jeg er nok lidt en nørd, for selvom jeg skal tvinge mig selv hen til computeren for at skrive den her 12 sider lange opgave, så bliver jeg alligevel lidt fanget af det... Jeg syntes faktisk det er spændende...

Min terapeut (ja, sådan en har jeg haft) sagde faktisk, at det kreative var en evne, jeg havde fuldt udviklet (jo, jeg kan stadig lære nyt, men som kineserne siger, så jo mere du ved - jo mere er du bevidst om du ikke ved)...
Men det med at undervise og være lærer - med alt hvad det indebære, det var en evne jeg ikke var færdig med at udvikle og det skulle jeg huske... og det tror jeg er en evig proces.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så elsker jeg mit arbejde. Jeg er en heldig kvinde. Jeg har så meget godt i mit liv.
Jeg ville bare ønske, at jeg havde mere tid til at fokusere på det her studie (heldigvis har jeg været alene hjemme hele weekenden, så jeg har kun detaljerne i opgaven tilbage, så er den klar til at blive sendt til Kolding)
Men tid... det er en mangelvare...