DIY Hæklet bold

 Jeg har jo lovet jer en opskrift på denne her hæklede bold.

Det er mit første forsøg med at skrive en hækleopskrift til andre end mig selv, så jeg vil meget, meget gerne have at de som prøver at lave bolden fortæller mig, om de forstod, hvad jeg har skrevet og hvilke problemer de er løbet ind i.


Du hækler bolden således:

Jeg bruger den samme opslagsmaske, som jeg bruger ved dominostrik, men det er vist ikke helt autoriseret...
Så laver jeg en ring af 3 luftmasker (3 lm, 1 km i 1. m)
1. omg: 1 lm, 6 fm i ringen, 1 km i 1. m
2. omg: 1 lm, 1 fm, 2 fm i resten af maskerne, 1 km i 1. m
3. omg: 1 lm, 2 fm, *2 fm i samme maske, 1 fm* gentag fra * til * omg rundt.
4. omg: 1 lm, 3 fm, *2 fm i samme maske, 2 fm* gentag fra * til * omg rundt
Fortsæt med at tage ud på samme måde vor antallet af fm forøges mellem udtagningerne/de dobbelte masker, i alt 8 omg.
Hækl så lige op (1 fm i hver m) i alt 10 omg.
Herefter:
1. omg: 1 lm, *4 fm, indtagning (spring 1 m over)* gentag fra * til * omg rundt. 1 omg lige op
Næste omg: 1 lm, *3 fm, indtagning (spring 1 m over)* gentag fra * til * omg rundt. 1 omg lige op
Næste omg: 1 lm, *2 fm, indtagning (spring 1 m over)* gentag fra * til * omg rundt. 1 omg lige op

Nu puttes fyld i bolden. Det kan være mange ting (pudefyld, Krøyerkugler, garnrester...), men jeg bruger pladevat der er rykket i stykker...

Næste omg: 1 lm, *1 fm, indtagning (spring 1 m over)* gentag fra * til * omg rundt. 1 omg lige op

Nu hækles øjet og bolden færdiggøres således: 20 lm, bryd garnet og træk den sidste luftmaske til. Luk hullet med enden og hæft.



Jeg håber der er nogen der har mod på at hækle en enkelt eller to. Der er et lille, overskueligt projekt og jeg er blevet lidt bidt af dem.

Jeg har sat en del til salg og jeg har flere der skal sælges, men nogen er til eget forbrug, for jeg syntes de er søde og kønne i deres enkelthed.

Kommentarer

Populære opslag